Vi ved hvor vigtigt det er at få det perfekte foto til pas, kørekort, visum osv. Hos Frederikssund Foto er vi klar til at hjælpe dig med at sikre, at dit billede opfylder alle kravene.

Pasfoto til alle formål

I Danmark er et pasfoto det samme som også bruges til kørekort, legitimationskort, handicapparkeringskort og førerkort. Vi tager også billeder til visum, studiekort, buskort, liftkort og meget mere, men her kan kravene være anderledes end de almindelige danske regler for pasfoto.

Vi printer billederne i den rigtige størrelse, men kan også levere dem digitalt efter ønske. Til visum er der ofte landespecifikke krav til billedet, som skal opfyldes. Uanset formålet med dit billede, vil vi gøre hvad vi kan for at hjælpe dig med at opfylde kravene.

Ingen tidsbestilling

Du behøver ikke at bestille tid hos os. Du kan blot kigge forbi vores butik, og vi vil sørge for at tage dit pasfoto med det samme. Normalt kan vi klare et pasfoto på 3 minutter.

Priser for pasfoto

Dansk pasfoto

  • 4 stk. print 35x45mm: kr. 149,-

Tilvalg:

  • Ekstra 4 stk. print 35x45mm: kr. 30,-
  • Digital billedfil 1:1 via e-mail: kr. 30,-
  • Stor billedfil uden redigering: kr. 49,-

Foto til visum, udenlandsk pas e.l.

  • 2-6 stk. afhængigt af størrelsen: kr. 179,-
    Antallet kan variere, fordi vi printer på en fast papirstørrelse, som vi beskærer billederne ud fra.

Tilvalg:

  • Ekstra 2-6 stk. print: kr. 49,-
  • Digital billedfil via e-mail: kr. 49,-

Til dig med børn

Vi har stor erfaring med at fotografere børn i alle aldre, og vi tager os den tid der skal til, for at billedet opfylder kravene. Der gælder de samme regler, som for de voksne,

Det er nemmest for os at fotografere barnet, når de ikke er for sultne eller trætte. Afhængigt af alderen bliver barnet fotograferet enten på skødet af en voksen, eller siddende på en stol med en voksen ved siden af, hvor man har mulighed for at holde i hånden.

Vi gør hvad vi kan for at skabe en tryg og komfortabel stemning, så du og dit barn kan føle sig afslappet, når vi tager billedet.

Til dig med briller

Til dansk pasfoto må du gerne bære briller, men der er nogle krav vi skal overholde for at billedet vil blive godkendt. Hvis vi ikke kan opfylde kravene for briller, kan vi blot tage billedet uden briller.

Glasset i dine briller må ikke være tonet, og stellet må ikke dække for dine øjne. Dine briller må hellere ikke have refleksioner fra lyset. Normalt kan vi fjerne refleksioner ved justere på lyset og vinklen vi tager billedet fra.

Reglerne kan være anderledes til visum eller udenlandsk pas, så det er en rigtig god idé at læse op på reglerne hos den instans, der skal godkende billederne.

Til visum

Mange lande accepterer billeder efter de danske krav, men det er langt fra alle. Vi tager gerne billeder efter specifikke krav, men vi skal oplyses om det.

Vi har mål liggende til stort set alle lande, men vi tager forbehold for at reglerne bliver ændret. For at være sikker på at dit billede bliver godkendt, er det en god idé at have kravene med fra den instans, der skal godkende billedet.

Krav til pasfoto

Til dansk pasfoto, kørekort mm. er der en række krav til billedet, for at det kan blive godkendt hos myndighederne.

  • Billedet skal være taget lige forfra
  • Hele ansigtet skal være synligt med åbne øjne og lukket mund.
  • Billedet må kun indeholde den person, der skal fotograferes.
  • Billedet skal være velbelyst, og uden skygger på ansigtet og baggrunden.
  • Baggrunden skal være lys og ensartet.
  • Billedet skal være skarpt og farverne skal være naturlige.
  • Hvis man bærer briller, må stellet ikke dække for øjnene, glasset må ikke være tonet eller reflektere lyset.
  • Hovedbeklædning må kun bæres af religiøse årsager, hvor pande, hageparti og kindbind skal være synlige.
  • Billedet skal være 35x45mm, hvor hovedstørrelsen fra hagespids til hårtop er 30-36mm.

Få taget dit pasfoto i dag

Besøg Frederikssund Foto i dag og lad os hjælpe dig med at få det perfekte pasfoto. Vores butik ligger i gågaden i enden lige ved stationen, og vi har også vores egen parkeringsplads bag butikken. Vi ser frem til at tage dit billede.