Engangskamera
– simpelt, sjovt og kult
Du husker måske engangskameraet og tænker, at det er et koncept, som for længst er dødt og borte; alle har jo et kamera lige ved hånden i deres smartphone. Men det er på ingen måde tilfældet. Som mange har opdaget, giver det dig billederne tilbage - papirbilleder fra festivalen, festen eller lejerturen.
Engangskameraet til evige minder
Du kan opleve en isoleret begivenhed i et lille album – klar til at vise frem. Tænd flashen og du er klar til at fotografere og gemme minder.
Skal du bruge dine fotos lidt kreativt, så få lavet en personlig kalender eller få printet dit billede på en t-shirt eller andet tekstil.
Billigt og simpelt at betjene
Et engangskamera er et analogt kamera med meget få funktioner, og det er derfor meget let at betjene. Du kan slå flash til og fra, og det er sådan set det. Den indbyggede flash gør det muligt at tage billeder i omgivelser med begrænset lys.
Der sidder en rulle film i kameraet, når du køber det. Hver gang du vil tage et billede, skal du manuelt dreje en skive på kameraet for at gøre det klar. Når filmen er opbrugt, skal billederne fra engangskameraet fremkaldes. Vi har i rigtig mange år fremkaldt billeder fra analog film og netop engangskameraer – typisk med et sæt traditionelle papirbilleder, men i dag også leveret som digitale billedfiler.
Sjove muligheder med et engangskamera
Engangskameraet har aldrig været så populært som det er i dag. Det kan måske lyde mærkeligt, da det umiddelbart kunne virke som et overflødigt produkt i en verden, hvor alle har en mobiltelefon med et rimeligt kamera lige ved hånden og tager billeder hele tiden. Men engangskameraets mulighed for at indkapsle minder og begivenheder kombineret med dets simple betjening giver det flere muligheder – fx:
- En oplagt klassisk mulighed er at lægge engangskameraer på bordene, når der holdes en stor fest. Så kan gæsterne knipse løs, og du får billeder af situationer, du ikke selv har overværet, og du får en masse fotos uden selv at skulle bruge hele aftenen som fotograf.
- Brug engangskameraet sammen med dine børn. Giv dem et engangskamera i hånden og lad dem opleve glæden ved at fotografere, samtidig med at du får en mulighed for at se verden gennem deres øjne.
- Du kan også bruge et engangskamera til at fotografere i situationer, hvor du er bange for, at dit mere avancerede og dyre fotoudstyr lider overlast – en festival, spejderturen, en overlevelsestur eller noget helt fjerde.
Hos Frederikssund Foto kan du vælge imellem et engangskamera med indbygget blitz, som er det mest alsidige, da det kan brugs i de fleste situationer, inden døre, om aftenen eller på busturen. Skal du på ferien have kameraet med i det våde element, svømmepølen eller måske en kanotur, kan du vælge det vandtætte engangskamera, som så til gengæld ikke kan benyttes indendørs.
Er det alligevel ikke engangskameraet, du leder efter til din fotoopgave, så se vores udvalg af andre typer af kameraer.