Tripod video- og fotostativ
Moderne fotografi og videografi kræver mere end blot et kamera til at opnå professionelle resultater. Fotostativer er afgørende værktøjer for ambitiøse amatører og professionelle, der stræber efter stabile optagelser og skarpe billeder. Fra det klassiske trebenede design til letvægtsmaterialer som aluminium og kulfiber tilbyder fotostativer en række muligheder for enhver fotograf.
Stabile optagelser med et treben
Vi har vænnet os til at tage en masse hurtige fotos med vores smartphone hele tiden, og det kan være udmærket til at fange en sjov situation eller lignende. Men som lidt mere ambitiøs amatørfotograf eller for den sags skyld professionel er det ikke helt nok. Skal man tage virkelig gode fotos med et kamera eller lave videooptagelser uden rystelser, bør man anskaffe sig et fotostativ.
Med et fotostativ kan du få gode billeder med både små og store kameraer, og arbejder du med lidt længere lukketid, er et stabilt stativ faktisk et must. Det trebenede fotostativ fås i flere versioner og materialer.
Flere udgaver af det trebenede fotostativ
Lige siden de første fotografiapparater så dagens lys i 1800-tallet har man brugt fotostativer. Dengang var det en nødvendighed, fordi apparaterne var store og tunge og på grund af den lange lukketid med datidens teknologi. I dag kan man i mange sammenhænge klare sig uden stativet, men nogle fotoopgaver kræver stadig en stabil montering af kameraet.
Fotoapparaterne har udviklet sig markant siden de første kom frem, og inden for fotostativer er der også sket en betydelig løbende udvikling. Derfor finder du blandt andet trebenede video- og fotostativer i både kulfiber og aluminium hos os.
Aluminium er et letmetal, men kulfiber er et endnu lettere og stivere materiale end aluminium. Har du to fotostativer, hvor den eneste forskel er, at det ene er fremstillet af aluminium og det andet af kulfiber, vil du derfor kunne montere et større og tungere kamera på stativet af kulfiber. Du vil for eksempel med fordel kunne bruge det lettere kulfiberstativ, hvis du skal have det med på ture og rejser.
Find dit fotostativ hos Frederikssund Foto
Hos os finder du et udvalg af fotostativer med eller uden kugle og med 3-vejshoveder, så du har mulighed for selv at opbygge stativet til dine fotoopgaver. Udover at orientere dig her på siden er du selv sagt meget velkommen til at se nærmere på stativerne i butikken og tage en snak med vores dygtige personale om fordele og ulemper ved de forskellige modeller, vi fører. Så er du sikker på at få det, du skal bruge.
Vi har også andre typer af stativer end det store trebenede kamerastativ. Hvis du for eksempel er på jagt efter noget til at holde din smartphone, mens du optager eller et bordstativ til dit kamera, som du nemt kan have med dig, har vi også det. Vi har i det hele taget et bredt udvalg af alt, hvad man har brug for af tilbehør til kameraet.