Filter by:
Ryd alleDe fleste af os kan huske de fine, gamle fotoalbum med lommer og pergamentpapir fra vores bedsteforældres hjem. Der var noget magisk over at bladre de tykke album igennem og beundre de falmede fotografier fra en svunden tid ledsaget af kommentarer i sirlig håndskrift.
Nu om stunder har de digitale medier overtaget rollen med opbevaring af foto og video. Men det fysiske fotoalbum er meget andet og mere end blot et levn fra fortiden.
Selvom de digitale mapper på smartphones, tablets og eksterne opbevaringsenheder er pladsbesparende og giver plads til opbevaring af titusindvis af filer, er de ingen erstatning for de klassiske fotoalbum. Med et fotoalbum kan du opbevare dine fotos på en måde, som skaber en sammenhæng og kan føje en ekstra dimension til dine minder.
Mange mennesker vælger derfor at få udprintet særlige fotos, som dernæst indsættes i et fotoalbum til minde om eksempelvis et bryllup. Selve opgaven med at udvælge fotos, indsætte dem i albummet og udfærdige den ledsagende tekst er en kreativ proces, som giver dig mulighed for at opleve denne særlige begivenhed på ny.
Når du tager dit album frem for at genbesøge begivenheden, kan du glæde dig over ikke at skulle scrolle gennem hundredvis af billeder på en flad skærm. I dit fotoalbum findes kun de bedste fotos fra dagen. Og det at bladre gennem albummet gør oplevelsen ekstra autentisk.
Af samme grund er et lækkert fotoalbum en oplagt gaveidé. Hvis du ønsker at begave dine nærmeste med en smuk og personlig gestus, kan du med et fotoalbum skabe det perfekte minde om en fælles mærkedag, rejse eller blot en samling af delte minder fra jeres liv sammen.
Du kan vælge at gøre albummet til en slags scrapbog, som i ord og billeder fortæller historien om dit barns første leveår, et kært venskab, eller din families mest mindeværdige stunder. Fotoalbums fås i den klassiske model eller i et hav af forskellige temaer – så der er masser af muligheder for at skabe noget smukt og unikt.
Der findes som nævnt op til flere modeller, som hver især egner sig til forskellige formål. Et fotoalbum til indklæbning giver dig frihed til at placere billeder og skrive tekst direkte på siderne, mens et fotoalbum med lommer eller et fotoringbind giver dig mulighed for let at indsætte – og efterfølgende fjerne eller flytte rundt på – dine billeder.